Vi Vandt Valget!

Vandt vi valget?

november 16, 2007 · Ingen kommentarer

Igennem hele valgkampen har vi påstået, at det var os der vandt valget – så det må kun være rimeligt at se tilbage på hvordan det så er gået i valgkampen. For VU-Århus har der været mange parametre vi har målt os selv på, og derfor er det også kun rimeligt at vi ser på alle disse mål.

Det primære mål i valgkampen var selvfølge at give Anders Fogh fire år mere i Statsministeriet, og helt historisk lykkedes det for en Venstre statsminister at blive genvalgt for tredje gang. Det er fantastisk at opleve, men hvis vi skal være lidt ærlige så skyldes det nok en stabil indsats både før og efter valget fra både Venstres-folketingsgruppe, Regeringen og VU. Vi gjorde dog vores til at hjælpe i den rigtige retning i Århus.

Valg271007 017

I gennem valgkampen støttede VU-Århus primært to af Venstres kandidater, Michael Aastrup og Mette Madsen. Nu når stemmerne er talt op, kan vi se at især Michael Aastrup fik et rigtig godt valg, hvor han var den venstrekandidat i storkredsen som fik 2. flest stemmer. Hertil kommer at han var den kandidat blandt alle partier i Østjyllands Storkreds som fik 5. flest stemmer. Det er virkelig godt gået af Michael Aastrup og VU-Randers, som har været rigtig gode i hans kampagne. I VU-Århus er vi rigtig glade for at have været med i Michaels kampagne og det har været fedt med samarbejde med en anden VU-forening.

Mette Madsen 024

Mette Madsen fik et rigtig flot valg, men fik desværre ikke en plads i folketinget i denne omgang. Det er alligevel utroligt hvad en effektiv valgkamp, kan gøre for en folketingskandidat, som var stort set ukendt før valget blev udskrevet. Når man ser på tallene har Århus’ folketingskandidater haft det utrolig svært, men Mette har alligevel klaret sig relativt flot. Vi kan se at vores kampagne virkelig har haft en effekt, og Mette har været rigtig glad for at arbejde sammen med os – hvis vi ser på hendes stemmetal, så har vi i gennemsnit skaffet omkring 1.000 personlige stemmer om ugen under valgkampen. Resultatet er, at Mette nu er blevet 2. suppleant til folketinget fra Østjyllands Venstre Storkreds (sammenlignet med 2. suppleant til bestyrelsen i VU-Århus er det faktisk en post der har været kampvalg til). Venstre gik denne gang et mandat tilbage i Østjylland, hvilket vil sige at Mette kunne være blevet 1. suppleant, hvis vi havde holdt stand.

Stemmetal

Du kan se vores egen sammentælling af stemmetallene fordelt på de enkelte kredse her eller gå ind og se alle tal for hele landet her.

Samlet fik Venstre 6 mandater i Østjyllands Storkreds og de er blevet fordelt efter det personlige stemmetal plus en fordeling af listestemmerne (stemmer på Venstre). Det er foregået på den måde, at man har fordelt listestemmer i hver enkelt kreds efter kandidaternes personlige stemmetal i kredsen. Det har haft den effekt, at Irene Simonsen fra Horsens trods højere stemmetal måtte vige pladsen til fordel for Eyvind Vesselbo fra Århus. Irene har dog meddelt, at hun ikke længere er Folketingskandidat – og så må vi se om hun også vil trække sig som suppleant, hvis denne post kommer i spil…

Image00524

Alt i alt var det to gode personlige valg og der må vi klappe os selv lidt på skulderen. I VU-Århus handlede det dog ikke kun om stemmetal i forbindelse med dette valg, vi havde også nogle mål for foreningen. Vi ønskede at få flere medlemmer og ikke mindst flere aktive medlemmer. Hvis vi kigger på vores fremgang under valgkampen, så har vi haft en medlemsvækst på 20 % og det er rigtig flot. Det bedste af det hele er dog, at rigtig mange nye aktive kræfter er kommet til under valgkampen. Det er helt imponerende, at vi har kunnet mønstre 50 mand til plakatopsætning og at rigtig mange har taget del i valgkampen. Derudover har ikke mindre end 8.000 været forbi vivindervalget.dk

Næstformanden tænker store tanker

Derfor kan vi med stolthed i stemmen sige at VU-ÅRHUS – VI FREAKING FUCKING VANDT VALGET.

Kategorier: Politik · Valgkampsreportage
Mærket: , , , , ,

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

hello mum this is our weblog about our holiday in france