Vi Vandt Valget!

Video: Anders Fogh er i byen

november 7, 2007 · Skriv en kommentar

I dag var Anders i byen og VU-Århus var selvfølgelig med. Du skal selvfølgelig ikke snydes for et lille indblik i hvordan det foregik. Vi fik en besked om han kom til byen godt en time før han kom, og det faldt lige sammen med at vi fik leveret et par paller vand – så det gik lige lidt stærkt.

Se den, elsk den og send den rundt til alle dine venner

Kategorier: Valgkampsreportage
Tagged: , , , ,

Begivenhedsrig dag i VU-Århus

november 7, 2007 · Skriv en kommentar

Uha, der er sket meget i VU-Århus denne onsdag. Dagen startede med uddeling af materiale og Mette Madsens vand foran banegården. Muligvis vil folk gerne have kaffe om morgenen, men en kold kildevand er bestemt også en eftertragtet vare.

Med kort varsel fik Formand Martin besked om, at vores Statsminister kom til byen. Der blev hurtigt samlet et hold af VU’ere beståend af cirka 12 mand. De friske folk tog ud til Århus Vest, hvor Fogh besøgte iværksættervirksomheden Ny Virk. VU-Århus tog imod Fogh, da han gik ind til Ny Virk. For ikke at spilde tiden til vi skulle tage afsked med Fogh, blev der hurtigt igangsat en husstandsomdeling i Skejby Parken og Skjoldhøj Kollegiet. For man spilder ikke tiden under en valgkamp…Vi var tibage ved Ny Virk, da Fogh kom ud derfra og snakkede med et par journalister fra DDR.

Klokken 14 tog et hold VU’ere med Mette Madsen til Horsens, hvor der blev arrangeret en uddeling af materiale og vand. Det er vigtigt, at vi ikke kun koncentrerer os om Århus Midtby, men også kommer ud i områderne omkring Århus, hvor de også kan stemme på Århus-kandidaterne.

I aften skal Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen debattere i TV2 Østjylland, og VU-Århus vil selvfølgelig støtte op om Troels under debatten. Der vil være afgang fra lokalerne kl 18.30, og alle er meget velkomne til at tage med.

Som sidste information skal det nævnes, at der torsdag vil være debat mellem VUs Landsformand Thomas Banke og DSUs Landsformand Jacob Bjerregaard. Debatten foregår i København, og der vil være afgang fra Århus kl 15.00. Det er gratis, og der vil være fri bar på VUs Sekretariat efterfølgende.

Hvis du har spørgsmål til aftenens debat, torsdagens arrangement eller generelt til valgkampen kan du skrive til valgkamp@vuaarhus.dk eller ringe til Martin på 31789668.

Kategorier: Valgkampsreportage
Tagged: , , ,