Vi Vandt Valget!

Mandagens program i VU-Århus

november 4, 2007 · Skriv en kommentar

Mandagens program i VU-Århus står på lidt af hvert. Vi vil starte dagen med afgang fra lokalerne 7.15 mod Risskov Gymnasium og HH, hvor vi vil møde de trætte elever med Venstre-materiale og smil. Efter besøget på gymnasiet vil vi foretage en husstands-omdeling i et endnu ikke besluttet område.

Til middag vil vi besøge et gymnasium, hvor vi vil lave en uddeling i elevernes frokostpause. Afgang fra lokalerne til dette arrangement vil være 11.15.

Om eftermiddagen (cirka 15-17) vil Mette Madsen besøge en børnehave, og der skal et par friske og kække VU’ere med. Så hvis du kan lide børn og har lyst til at hjælpe i valgkampen, er det måske noget for dig.

Klokken 19.00 vil vi være tro mod traditionen og holde et mandagsmøde. Mødet vil blive en blanding af noget aktivitet og et informationsmøde, hvor man kan høre om, hvad vi har lavet i valgkampen og hvad vi skal lave i de kommende dage.

Du må meget gerne kigge ned i lokalerne hele dagen, når det passer ind i dit program. Hvis du har lyst til at hjælpe mandag eller har spørgsmål til valgkampen, er du meget velkommen til at ringe til Martin på 31789668.

Kategorier: Hjælp VU Århus
Tagged: , , , , ,

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Skriv en kommentar