Socialdemokraternes Helle Thorning Schmidt besøgte i dag Århus, nærmere bestemt skulle hun holde et oplæg på universitetet. VU Århus havde fundet ud af dette, og valgte at byde Helle velkommen i Århus. Det syn der mødte den socialdemokratiske statsministerkandidat da hun ankom, var dermed Venstre balloner, flag og VU’ere i godt humør.

De fremmødte VU’ere valgte naturligvis at synge “Danmark har brug for, en borgerlig liberal, regering”. Nogle af de fremmødte DSU’ere forsøgte at matche det med sangen “Danmark har brug for en socialdemokratisk regering”. Det klinger dog ikke nær så godt, og DSU’erne nåede aldrig samme decibelhøjder som VU’erne.Stuntet blev bl.a. bragt direkte i TV2 News. Som altid med ting der involverer både VU og DSU var der tale om venskabelige drillerier, og det hele blev afholdt i god ro og orden.

Kategorier: Valgkampsreportage
Lige nu er Michael Aatrup ude på Statsgymnasiet til paneldebat med folketingskandidater fra de andre partier, f.eks. Zenia Stampe og Morten Messerschmidt. Inden debatten var Kristian, Martin, Thomas og Rune L ude og “gøde” lokalerne for Michael. Hvor der blev uddelt flag, balloner, venstremateriale, bolcher og ikke mindst valgmateriale fra Michael Aastrup, som blev delt ud til alle de tilhørende.Da debatten startede var lokalet propfyldt, derfor fortrak de fleste af os videre til andet sted, så vi ikke fyldte alt for meget….
Kategorier: Valgkampsreportage
I morges var der flere VU’ere der mødte morgenfriske op ved 7-tiden, og bevæbnet med kaffe, balloner og pjecer spredte vi glæde ved banegården. På den måde var der mange rejsende som lige fik et smil og en kop kaffe med på vejen..
Det var rigtig dejligt, at vi kan gå mange på gaden, men vi kunne sagtens være endnu flere. Derfor ville det være super fedt, hvis du lige kunne give en time med fra morgenstunden. Vi vil generelt starte en uddeling kl 7:30, hvor vi vil køre lidt før fra lokalerne. Vi vil typisk være færdige omkring kl. 08:15, så du vil kunne nå i skole bagefter. Vi vil også ofte kunne tilbyde at køre dig et sted hen bagefter, hvis du har behov for det.Hvis du kunne tænke dig at tage med på en morgentur, må du gerne ringe til 31 78 96 68. Hvis vi skal ud og dække hele Århus, så har vi brug for alle mand.

Kategorier: Valgkampsreportage