Endnu engang starter vi dagens valgkamp allerede fra tidlig morgenstund. Kl. 0715 mødes vi i lokalerne, hvorefter vi kører i en VU-kampagne bus ud til gymnasier. Det er vigtigt, at vi er rigtig synlige, så der er brug for alle kræfter. Vi vil holde gang i lokalerne hele dagen, så hvis du har lyst til at give en hånd med kan du bare kigge forbi…
I løbet af dagen vil vi hele tiden køre kampagne, og vi skal nå langt omkring. Ved 10-tiden vil vi sende et hold til Skanderborg, som skal ud og kæmpe for den gode sag på gymnasiet og HH. Imens vil vi arbejde på at klargøre eftermiddagens aktioner og være synlige på gaderne i Århus.
Kl. 1500 starter aktioner med Mette Madsen og Michael Aastrup to meget forskellige steder, derfor skal vi allerede inden gøre klar til at tage ud på aktion. Klokken 1900 vil vi holde et infomøde hvor vi blandt andet vil præsentere fem af venstres valgtemaer, nogle gode argumenter og give muligheden for at få en uformel snak med de to folketingskandidater.
Senere på aftenen vil vi tage ud og hænge endnu flere plakater op…
Det bliver en lang og travl dag – så håber du vil give en hånd med. Vi vinder valget, men vi skal bruge din hjælp til at gøre det endnu bedre.
Mange plakater hænger allerede med Michael Aastrup og Mette Madsen i lygtepæle i hele Østjylland. Der er dog stadig flere plakater der skal klistres som Mette Madsen, og det arbejde blev i dag gjort i en lade i Tilst.
Der blev arbejdet hårdt, og det blev belønnet med chips, sodavand og hjemmelavet suppe i rigelige mængder. Stemningen var derfor høj hele tiden.
Det gode resultat udeblev heller ikke, da dagen var slut var der blevet klistret hele 600 plakater. Belønningen til de mange frivillige der havde arbejdet hele dagen var, at VU Århus klokken 19:30 serverede “brændende kærlighed” til alles store tilfredshed.
Søndag er der ikke mange mennesker på gader og stræder. Derfor måtte VU Århus kigge andre steder for at finde vælgere. Vi valgte at gå ned til BioCity og dele materiale ud, når folk kommer ud efter at have set en film.
Reaktionen var rigtig positiv. Om det er fordi folk ikke er blevet trætte af valgkamp eller vores budskab skal vi lade være usagt, men det er en fornøjelse at se hvor mange mennesker på gaden der også håber at Danmarks Statsminister efter 13. november stadig hedder Anders Fogh.
Mandag aften kl. 19. afholdes valgkampsmøde. VU-Århus fører i øjeblikket konstant valgkamp, og derfor har vi inviteret Michael Aastrup og Mette Madsen, de to venstrekandidater VU-Århus støtter.
Vi har snart lavet mange gadeaktioner, med uddelingen for de to kandidater, men vi kan blive endnu bedre til at få fat i folk, og til at overbevise dem om, at de skal stemme på vores to kandidater. Derfor vil Mette Madsen og Michael Aastrup fortælle om deres mærkesager og om hvordan de mener, vi bedst henvender sig til folk.
Efter mødet vil der selvfølgelig være øl, bordfodbold og sædvanlig VU-hygge.
VU Århus fører valgkamp på alle fronter. I dag har vi lagt vores første video op på YouTube. Den viser VU Århus i aktion på valgkampens første dag. Vi vil løbende lægge flere videoer op under hele valgkampen. Så husk at tjekke www.vivindervalget.dk igennem hele valgkampen.
I går var Mette Madsen, Michael Aastrup og en god flok VU’ere ude og føre valgkamp i forbindelse med håndboldkampen mellem SK-Århus og Randers HK. På den måde nåede vi ud til nogen som ikke bliver bombaderet uafbrudt inde i centrum med valgmateriale.
TV2 Østjylland kiggede forbi og synes det var en god historie, hvordan politikere tog andre midler i brug – og hvordan de begge viste, at de er rigtig interesserede i sport. Slå ind forbi TV2s nettv og se indslaget: